Anmeldelser

Hemmeligheder

Hemmeligheder-young-adult

Titel: Hemmeligheder

Forfatter: Vibeke b. Arildsen

Original sprog: dansk

Udgivelse: 03-009-2018

Forlag: Eudor

ISBN13: 9788793608399

Læst som: bog


“Det hele starter med en køretur med mig bag rattet og min lillesøster Marie på passagersædet. Men allerede på Fyn stopper turen, simpelthen fordi et træ står i vejen.
Marie og mig havner på en lille grusvej, hvor vi møder Chika og Caroline fra Nigeria, en familie der dyrker cannabis, og en døende gammel mand og hans kone. Ja, og så selvfølgelig ham Kenneth, som går rundt udenfor med sin hund. 
Vores far bor på Frederiksberg. Og da jeg endelig kommer over til ham, bliver jeg ved med at modtage truende og ubehagelige sms’er fra Fyn. Sammen med Kenneth finder jeg en løsning på det problem, en løsning, der ikke er helt ufarlig. Og læg så lige min klamme “bonusfar” og en skoleflytning oveni. Glemte jeg at sige forelskelse?
Men hvad, tror du egentlig, fik mig til at køre afsted i en bil?” -resume fra Eudor. 

Anmelder eksemplar fra forlaget Eudor.


“Hemmeligheder” handler om den 16-årige Julie, som gennemgår en svær periode i hendes liv. I bogen følger vi Julie, som i første øjekast ligner en hel almindelig teenager. Julie bor hjemme sammen med sin mor, lillesøster Marie og papfar Carsten. Hun har ikke det bedste forhold til sin mor eller far for den sags skyld. Hun står midt imellem de 2 forældre, og ved ikke helt hvad hun skal gøre af sig selv. I mellemtiden skal Julie også passe på sin lillesøster Marie, som ikke aner hvad der foregår rundt om skulderne på hende. En dag beslutter Julie sig at køre hen til sin far, som bor i København med sin nye kone. Hun tager Marie med på passagersædet, og kører direkte ind i et træ på Fyn.

Julie er på overfladen som alle andre teenagers, men inden i gemmer hun på nogle mørke hemmeligheder. Julie er har bygget en facade omkring hende selv, så ingen ser hvad der gemmer bag facaden. Hun er bange for at lukke folk ind til sig, og det kan man godt læse sig frem til i bogen. Men når først hun har lukket nogle ind, så holder hun af dem hun elsker. Personligt kunne jeg godt lide Julie, hun er lidt af en girlboss. Ja, hun har sine svage øjeblikke, men hun overvinder altid de svære stunder. Jeg kan især godt lide hendes beskyttertrang overfor Marie. Noget som jeg ikke kunne lide ved hende, var hendes naivitet, men hun kan jo heller ikke være perfekt.

Karakterne i bogen var meget hyggelige, og meget realistiske også. Nogle af personernes historier var også meget tragiske og sørgelige. Jeg kunne rigtig godt lide vinklen som der var med Caroline og Chika. Det gav bogen en hel anden dimension oveni. Generelt ville jeg faktisk gerne haft lidt flere detaljer om Chika og Caroline, de var rigtig interessante. Kenneth var fin, han var måske lidt kedelig, havde ikke så meget dybde. Lily og Asger som er det gamle ægtepar, som tager Marie og Julie til sig, var rigtig søde og rare at læse om.

Sproget var nemt og tydeligt, så det burde ikke være et problem for de fleste at læse den. Jeg vil nok sige bogens målgruppe er 10-14 år. Men alligevel skal man lige passe på, fordi der er nogle ret barske ting i bogen. Bogen er rigtig kort på omkring 190+ sider, og man kommer hurtig igennem den. Der var dog nogle steder som var lidt kedelig, men dem kommer man hurtig over igen.

En af de rigtige gode ting ved bogen var bogens temaer. Bogen handlede en del om forældresvigt og forgrebelse. Der var nogle begivenheder som måske var lidt for heldigt i forhold til virkeligheden, men andre steder passede det fint med virkeligheden. Jeg kunne rigtig godt lide at læse om Julies forhold med moren og faren. Jeg tror mange godt kan sammenligne deres situation med deres forældre med Julies situation. Jeg kan rigtig godt lide slutningen på bogen også, det er dog lidt svært at forestille sig en bog 2, men måske bliver det alligevel spændende. Men bogen efterlader en god stemning, så vil anbefale den til folk der behøver et hurtig read eller bare mangler læsestof. Vil give bogen 3 stjerner, fordi den var ret god, men ikke så den gjorde mig mundlam.

img_2888

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s